Underføring

Vennelyst har ekspertisen når det drejer sig om kabel- og rørunderføringer

Underføringer anvendes som regel for at undgå unødvendig opgravning af veje og andre belægninger og forhindringer i terræn, som det er for vanskeligt eller for dyrt at fjerne og retablere. Ligeledes kan metoden forhindre gener med omkørsler og anden trafikregulering.

Vi benytter os af en metode med en såkaldt jordraket. Dette er en meget anvendt metode til etablering af underføringer for f.eks. gas, vand og el. Jordraketten er et trykluftdrevet hammerhoved, der placeres i et starthul på den ene side af ”forhindringen” og som vibrerer sig igennem jorden i et tilnærmelsesvist retlinet forløb mod et sluthul. Hammeren kan trække f.eks. en svejset PE-ledning efter sig eller ”hente” en ledning i sluthullet idet hammerhovedet kan omstilles til at gå i begge retninger.

Metoden er bedst velegnet i ensartede jordarter uden sten eller andre forhindringer der kan få raketten ud af kurs.

Vore medarbejder har stor erfaring med anvendelse af metoden og vurdering af metodens egnethed, så ”affyringen” giver et vellykket resultat.

Kontakt os for mere information

Kontakt os for at få et gratis og uforpligtende besøg af en af vores kloakmestre for udarbejdelse af løsningsforslag og tilbud.

Ønsker du et uforpligtende tilbud?

Få et uforpligtende tilbud på din opgave. Kontakt os i dag på telefon (+45) 98 92 14 66 eller mail info@vennelyst.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig.